Velkomstbrev sæson 2012-2021 i Nykøbing Sj. Badmintonklub


Velkommen til sæson 2020/2021 i Nykøbing Sj. Badmintonklub
 
Afslutningen af sæsonen 2019-2020 blev jo noget amputeret på grund af omstændighederne omkring corona-situationen, - men vi er i klubben klar til start på en ny sæson, - måske med nogle sikkerhedsforanstaltninger til iagttagelse, - men ét er sikkert vi skal på banen igen!
 
I dette velkomstbrev er der beskrevet nogle praktiske ting, som du skal være opmærksom på, ligesom der er en række datoer, som du bør lægge ind i din kalender allerede nu!
Til ungdomsspillerne følger et særligt velkomstbrev.
 
Hold i øvrigt øje med hjemmesiden: www.nykobingbadminton.dk og face-book-siden: ’Nykøbing Sj. Badmintonklub’ i løbet af sæsonen.
 
Hold os også orienteret om evt. ændringer i din mail-adresse, - ændringer sendes til vores kasserer: leif.tove@nyka.dk
 
Igen i år lægger badmintonhallen dansegulv til Honky Tonk – Musikfest i Nykøbing Sj. – og igen vil vi få et rigtigt godt danseorkester til at trække os på dansegulvet.
Festen forgår lørdag den 5. september 2020, - og husk at du støtter badmintonklubben når du køber armbånd til dig og din familie i klubben.
OBS!  Dette arrangement er aflyst pga. COVID19
 
Og så til det praktiske:
Den årlige arbejdsdag i hallen – lørdag den 22. august 2020
Vi har brug for hjælp til at gøre hallen sæsonklar, - så kom gerne og giv en hjælpende hånd den 22.     august 2020. – Vi starter kl. 09.00 med lidt morgenmad, - kl. 12.30 byder vi på frokost, - og når vi er færdige slutter vi af med en ’fyraftens-bajer’! – Du er også meget velkommen selv om du kun kan afsætte en del lørdagen.
Så derfor sæt X i kalenderen og tilmeld dig ved mail til: ljjustesen@gmail.com
 
Årets Gløgg-turnering
Årets Gløgg-turnering for senior og veteran afholdes torsdag den 3. december 2020 fra kl. 18.00.
 
Årets Jule-turnering for motionister
Årets Jule-turnering for motionister afholdes onsdag den 9. december 2020 fra kl. 18.00.
 
Finaler i klubmesterskaberne og klubfest
Vi håber, at vi igen i 2021 kan blande finalerne for ungdom og voksne sammen, - vi synes dette fungerer rigtigt godt.
Årets klubfest og dermed også finalerne i klubmesterskabsturneringen foregår lørdag den 17. april 2021.
 
Årets gågade-cykelløb
Årets cykelløb var planlagt til afholdelse i juni måned, - men grundet corona-situationen bliver løbet udsat og vil blive afholdt i september eller oktober 2020. – Hold dig orienteret om dato og sted på klubbens hjemmeside, facebook og ved opslag i hallen.
Hvis du kunne tænke dig at køre nogle penge ind som cykelrytter, - eller hvis du har nogle idéer til at forbedre løbet, så henvend dig til bestyrelsen!
Ungdomsspillerne
Opstartsbrev til ungdomsspillere er fremsendt til alle pr. e-mail fra ungdomsudvalgets formand. Som opstart på sæsonen afholdes der igen i år en træningssamling i september måned.
Dette var kun lidt overskrifter, - vedlagt er mere materiale til ungdomsspillerne.
 
Seniorer og Veteranspillere
Det er planen, som noget nyt, at tilmelde et seniorhold, - Endvidere vil vi tilmelde hold i  40+ og 50+ rækkerne.  
Træningstider
Senior- og veteranspillere kan i år træne torsdage fra kl. 19.00-22.00, - dette lidt afhængigt af behov for yderligere træningstider til ungdomsafdelingen.
Vi har valgt at lave fællestræning mellem senior- og veteranspillerne.
Ungdomsafdelingen har rådighed over spilletider tirsdage kl. 15.00-21.00 og torsdage 15.00-19.00. Dertil vil der være ekstra træningsmulighed som meldes ud senere.
 
Kontingent
Kontingentet blev fastsat således:
Senior/veteran uanset om man har fast spilletid eller ej 1.000 kr.
Formiddagsspillere som kun har fast spilletid før kl. 12.00 800 kr.
Ungdom op til 18 år 600 kr.
Nye ungdomsspillere, gælder kun 1. års medlemskab 400 kr.
Passive medlemmer og unge som kun kan deltage periodisk 200 kr.
Ældre-badminton, fredag formiddag 300 kr.
Talenttræning; én gang hver anden fredag 200 kr.
Priserne er pr. spiller.
Kontingent opkræves og betales ved sæsonstart/indmeldelse.
Sidste frist for indbetaling er 17. august 2020.
Kun ved rettidig indbetaling af kontingent er man sikker på at beholde sin nuværende spilletid.
 
Bytning af spilletider
Bytning af spilletider foregår i hallen torsdag den 20. august 2020.
Gamle medlemmer kl. 18.00-18.30, - og nye medlemmer kl. 18.30-19.00.
 
Boldkontingent
Medlemmer som deltager i fællestræning og- eller spiller regelmæssigt på hold, betaler desuden boldkontingent. Dette kontingent på 400 kr. opkræves i februar 2021.
 
Generalforsamling
Generalforsamlingen i denne sæson afholdes onsdag den 24. april 2021 kl. 19.00.
 
Fortsat rigtig god sommer og på gensyn i september.
 
Bestyrelsen  
 
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Nykøbing Sjælland Badmintonklub | Savværksvej 1A | 4500 Nykøbing Sj. | Tlf.: +45 51 23 27 74