Ungdom


Velkommen til endnu en sæson i Nykøbing Sj. Badmintonklub, hvor vi forhåbentlig kan spille hele sæsonen, selv om vi godt ved, at vi med corona skal tage vores forholdsregler.
 
Her kan du se en oversigt over træningstider, hold og meget mere.
 

Sæsonstart

Sæsonstart er tirsdag den 1. september 2019. Miniton begynder onsdag den 2. september.
 
Introdage til hold A: Tirsdag den 1/9, torsdag den 3/9 og tirsdag den 8/9 i hold A’s træningstid.
 
Sæsonen varer fra september til og med april. Der er ingen officiel træning i skolernes ferier, men man har som medlem ret til at spille i hallen til enhver tid i de otte måneder fra september til april, hvis der er en ledig bane. Brug endelig hallen så meget som muligt!

Tirsdag
Hold A: Jesper/hjælpetræner Igor
15.30-16.45
 
Hold B: Jesper/hjælpetræner Igor
16.45-18.00
 
Hold C: Jesper
18.00-19.30
 
 
 
Torsdag
Hold A: Michael
15.30-16.30
 
Hold B: Michael
16.30- 17.30
Hold C: Michael
17.30-18.30
Veteranerne 18.30

Årgangsguide

Årgang 2002/2003 = U19, 2004/2005 = U17, 2006/2007 = U15, 2008/2009 = U13, 2010/2011 = U11, 2012/2013 = U9. Årgang 2013/2014/2015 = Miniton-spillere.

Guide til træningshold

Hold M: Helt nye årgang 2013, 2014 og 2015. (M står for Miniton).
 
Hold A: "Gamle" U9- og U11-spillere, helt nye U11- og U13-spillere samt egnede nye U9-spillere årgang 2012. Hvis de nye årgang 2011-12-spillere ikke findes egnede til A-holdet, så flyttes de til Miniton-holdet.
 
Det er kun på hold A og M, at klubben optager nye spillere.
 
Hold B: "Boblerne", som har lidt rutine (eller alder), og som kan deltage i breddestævner og/eller i passende åbne turneringer i sæsonens løb.
 
Hold C: Rutinerede turneringsspillere fra U13, U15 og evt. U17/19.
 
Når klubben annoncerer efter nye spillere (og det må alle gerne medvirke til), er det fortrinsvis fra årgangene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 til intro-dage og fra årgangene 2013, 2014 og 2015 til Miniton-holdet.

Forældreopbakning

Du kan altid spørge et ungdomsbestyrelsesmedlem om, hvordan det er at være badmintonmor eller -far. De deler meget gerne ud af deres viden om individuelle turneringer og tilmelding til disse, holdturneringen, kørsel til holdturneringen, klubbens Facebook-gruppe for ungdomsspillere, hvordan man finder rundt på BadmintonPeople/BadmintonPlayer o.m.a. Stil spørgsmålene, så giver klubben svarene.
 

Holdturnering

Hvis vi kan stille hold, så tilmelder vi også hold til holdturneringen. 
 

Tjene penge

Vi skal tjene penge! Det er nødvendigt, så vi fortsat har råd til trænere, ordentlige træningsbolde, afholdelse af små turneringer og sociale arrangementer. Mange yder allerede en stor indsats til gavn for ungdomsspillerne. På Vig Festival er to store hold i gang for at skaffe penge til klubbens aktiviteter. Vi deler tryksager ud for kommunen. Vi er med bag kulisserne i Geopark Bjerg Grand Prix. Og klubben arrangerer hvert år sponsorcykelløb i juni. (Dette afsnit er – nok ikke overraskende – ramt af corona, men vi håber på normale tider igen).
 
Meld dig under fanerne, og hvis du bliver bedt om at give en hånd med, så tænk lige en ekstra gang, inden du siger nej. Klubben har brug for din hjælp. Vi har brug for både flere idéer og flere hænder til at føre idéerne ud i livet.
 

Stævner/åbne turneringer

Klubben opfordrer i høj grad egnede spillere til at deltage i åbne turneringer. Det lærer spillerne rigtig meget af.
 
Deltagelse i disse turneringer er delvis for egen regning: Klubben giver et tilskud på 50 kr. pr. turnering, spilleren deltager i. Resten er brugerbetaling. Tilskuddet bortfalder, hvis man ikke møder op til stævnet. Prisen for de enkelte stævner varierer. Tilskuddet tilbagebetales efter sæsonafslutning i juni måned.
 
Det er kun U9- og U11D-spillere, der kan tilmelde sig turneringer via opslagstavlen i hallen. Alle andre skal tilmelde sig turneringer via badmintonplayer.dk. Dog vil der blive sat tilmeldingssedler op for alle til sjællandsmesterskaberne, så vi er sikre på at få alle relevante spillere med til det stævne.
 

Opslagstavlen

Ungdomsafdelingens opslagstavle på gangen ved omklædningsrummene opdateres løbende. Her kan U9- og U11D-spillere tilmelde sig åbne turneringer, her kan man se sæsonprogrammet for åbne turneringer, holdturneringer, udtagne hold samt i øvrigt orientere sig om, hvad der rører sig i ungdomsafdelingen. Det er meget formålstjenligt, at forældre lige runder opslagstavlen, når de er i hallen (igen: følg corona-reglerne).
 

"Wall of Fame"-tavlen

På denne tavle inden i hallen kommer alle klassificerede spillere op at hænge.
 

Sæsonens aktiviteter

Af aktiviteter i løbet af sæsonen kan nævnes:
 
  • Fidus-turnering en gang om måneden (handicapturnering om en bamse, som vindes for en måned ad gangen)
  • Breddestævner for begyndere i U9, U11, U13 samt spillere i U15D uden point – det sker i samarbejde med et antal omegnsklubber
  • Holdkampe mod andre klubber fordelt over hele sæsonen, hvis vi kan stille hold
  • Træningslejr-weekend med overnatning for alle ungdomsspillere (under normale omstændigheder)
  • Juleturnering og juleafslutning sidste uge før jul
  • Klubmesterskaber i marts/april
  • Klubmesterskabsfinaler og klubfest i april  
  • Mulighed for turneringsspillere for at træne med i Asnæs mandag og onsdag
  • Sponsorcykelløb i juni (under normale omstændigheder)
  • Supergod kantine at hygge sig i – åben i hele sæsonen

 

Ungdomsspillerudvalget (USU) består af følgende personer:
Sif Orbesen, formand
Brian Jespersen
Michael Grütter
Tine Hansen
Jesper Lynggaard
Thure Jørgensen
zigzag.sko@gmail.com
brianjespersen@live.dk
mlearns@gmail.com
tinihansen@godmail.dk
jesper.lynggaard@live.dk
thuj@odsherred.dk
40 59 17 17
40 32 73 29
61 67 21 59
22 92 62 63
21 68 12 20
23 47 94 13

Kontingent 2019-20

”Gamle” medlemmer: 600,-
Nye medlemmer: 400,-
Miniton: 350,-
 

Facebook og hjemmeside

Klubbens Facebook-side (Nykøbing Sj. Badmintonklub): https://www.facebook.com/Nyk%C3%B8bing-Sj-Badmintonklub-434235566684234/
 
Ungdomsafdelingens gruppe (Nykøbing Sj. Badmintonklub – Ungdomsafdelingen): https://www.facebook.com/groups/1783096801922283/
 
Hjemmeside: www.nykobingbadminton.dk
Hent ungdomsafdelinges opstartsbrev 2020-2021
Informationsbrev til ungdomsspillere 2020-2021 (0.5 Mb)
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Nykøbing Sjælland Badmintonklub | Savværksvej 1A | 4500 Nykøbing Sj. | Tlf.: +45 51 23 27 74