Landsmesterskab til NB

 

Efter LM (Landsmesterskaberne) for U15 og U17/U19 er det en kendsgerning, at Nykøbing Sj. Badmintonklub har fået en landsmester, efter at have spillet 10 kampe under turneringen lykkedes det for den seriøse U17-spiller Henrik Bo Larsen at hjemføre en bronzemedalje i herresingle og blive landsmester i herredouble. 10 kampe spillede Henrik inden medaljerne var hjemme.
I hs tabte Henrik til sin doublemakker Theis Ottosen, Ønslev-Eskildstrup.
Theis var suveræn i hele singleturneringen, og Henrik fik da også klø i 1. sæt med 5/21.
Men han havde dog den tilfredsstillelse, at han var den der var tættest på at nappe et sæt fra Theis, 17 points blev det til i 2. sæt.

I de fire kampe inden finalen i hd gik det ganske glat, men i finalen skulle der kæmpes bravt for at hjemføre titlen.
Henrik/Theis vandt LM i 3 sæt over Kristian Aagaard, Rønde Efterskole/Oliver Bode Mortensen, Aakirkeby med 21/13, 18/21, 21/10. resultatet er ikke mindst imponerende i betragtning af, at Henrik er førsteårs U17-spiller.
Det er 4 årgange, der mødes i sådan en turnering.

Henrik har de seneste to sæsoner satset på badminton frem for bordtennis, og efter en seriøs træningsindsats over snart to sæsoner har det båret frugt.
Henrik er nu rykket op i B-rækken.

Med Henriks guld- og bronzemedalje og U13-spilleren Ida Poulsens sølvmedalje i dd i D-rækken, så er sæsonens mål så rigeligt indfriet.
NB har endda fået flere oprykninger end forventet.

 

Venlig hilsen Nils Sander - USU-formand i NB

Nykøbing Sjælland Badmintonklub | Savværksvej 1A | 4500 Nykøbing Sj. | Tlf.: +45 51 23 27 74